SOLVANGSKOLEN - EN FOLKESKOLE

Arkitekterne Ole Meyer, Ib og Jørgen Rasmussen fik i begyndelsen af tresserne overdraget opgaven med at bygge en ny kommuneskole i Farum. Opførelsen af Solvangskolen blev delt i 4 etaper, og første spadestik blev taget i 1963. Allerede i august 1964 stod 12 klasseværelser klar på skolen, og 1.-4. klassetrin rykkede ind i de nye bygninger. Både Paltholmskolen og forskolen ved Skolevængets Allé afgav elever til den ny skole. Samtidig blev forskolen, der hidtil havde rummet en 1. og en 2. klasse, nedlagt.
 
Et år senere blev endnu to fløje færdige samt en fløj med faglokaler. Kort før jul 1967 afsluttedes 3. etape med gymnastiksal, hal, etc. Dermed var skolen halvt færdig, og med denne begivenhed markeredes Solvangskolens indvielse.
 
l august 1969 stod 4. etape klar. Den gav skolekøkken, musiklokale, bibliotek og 10 nye klasselokalerne. Men først i 1970 kunne Solvangskolen, med tilføjelsen af en bygning til børnehaveklasser, betragtes som færdiggjort.
 
Et øget elevtal og nye pædagogiske tanker førte til, at Solvangskolen i 1976 blev forsynet med endnu en fløj, der blev sammenbygget med den daværende børnehaveklassefløj. Denne del udgør i dag børnemiljøets 0. og 1. klasse.

I 2014 fik skolens konstateret PCB i store dele af bygningsmassen. Det betød at dele af skolen blev revet ned og andre dele gennemgribende saneret.

Skolens nyopførte ungemiljø blev taget i brug ved indgangen til skoleåret 2017/18. Med respekt for den eksisterende arkitektur fremstår Solvangskolen også i dag som en helhed og sammenhængende bygningsmasse - et rart sted at være og lære for de kommende generationer. 

Skolen er en tresporet skole med ca. 720 elever fra 0-9. klasse, med stor elevsøgning fra eget og de nærliggende skoledistrikter. Skolen er placeret tæt på attraktive idrætsfaciliteter og natur.  Til skolen er knyttet en kommunal FFO på egen matrikel og med et fantistiske udearealer stødende op til skolen.

VÆRDIGRUNDLAG

VISION

Solvangskolen skal være blandt de bedste folkeskoler i Danmark, nysgerrig, nyskabende og turde gå nye veje for skoleudvikling for derigennem at understøtte alle børn bedst muligt i deres faglige, personlige og sociale kompetencer til et videre liv med uddannelse og dannelse.

                                                                  [Vedtaget af skolebestyrelsen efteråret 2017]

VÆRDIGRUNDLAG

AMBITION

Alle skal have ambitioner på egne og fællesskabets vegne, og vi skal turde at sige dem højt. At være ambitiøs ser vi som en styrke i vores stræben efter faglig- og personlig udvikling.

  • At vi stræber efter høj faglighed, professionalisme og variation indenfor alle områder
  • At vi gør vores bedste og gør os umage, fordi vi vil lære mere
  • At vi igennem samarbejde ønsker at skabe resultater udover det sædvanlige
  • At vi tør udtrykke og følge vores drømme
  • At vi vil et stærkt fællesskab, hvor alle samarbejder, bidrager og tager medansvar
  • At vi sammen skaber et inspirerende og stærkt læringsmiljø, hvor alle trives

NYSGERRIGHED

Vi er nysgerrige på at udforske og lære nyt både socialt og fagligt. Vi er nysgerrige overfor forskelligheder, for at forstå hinanden og verden omkring os og derigennem skaber vi tillid, tolerance og gensidig respekt.

  • At vi er nysgerrige over for ny viden og nye læringsmetoder
  • At vi er nysgerrige, undersøgende, tør lave fejl og lærer af dem
  • At vi er nysgerrige efter at indgå i kreative, innovative og varierede fællesskaber for at udvikle os selv og hinanden

ANSVARLIGHED

Alle har ansvar for at hjælpe andre med at blive ansvarlige for fællesskaber og venskaber, så Solvangskolen er et trygt sted at være og lære. Alle tager ansvar for sig selv og medansvar for egen læring.

  • At vi opfatter os selv som en del af et demokratisk fællesskab, hvor man lærer at tage medansvar og ejerskab
  • At vi accepterer og anerkender hinandens forskelligheder og respekterer andres meninger og måder at være på
  • At vi tager ansvar for andres trivsel, tryghed, drager omsorg og viser hensyn til hinanden
  • At vi forstår, at man har et ansvar for, at lokale såvel som globale ressourcer bliver anvendt på en fornuftig måde

GLÆDE

Glæde er en grundfølelse, der mærkes, når vi trives og lykkes alene og sammen med andre. Når vi griner og har en oplevelse af at være en vigtig del af fællesskabet.

  • At elever, forældre og medarbejdere sammen tilstræber at skabe en varieret skole- og arbejdsdag med humor, læring, leg og lyst som omdrejningspunkt
  • At medarbejderne får mulighed for at tænke kreativt og være nysgerrige inden for læringsrummets fagdidaktikAt alle såvel fagligt som socialt tør fejle og anerkende sine fejl, lærer af dem og formår at sige pyt og komme videre
  • At elever, medarbejdere og forældre oplever sig set, hørt, anerkendt og mødt på en respektfuld måde
  • At vi har tillid til hinanden og sammen kan glædes over succeser, men også respektfuldt kan være uenige

                                                                      [Vedtaget af skolebestyrelsen efteråret 2017]

VISIONÆRE LEDETRÅDE

På Solvangskolen tilstræber vi en anerkendende, tillidsfuld og medinddragende tilgang, for derigennem i fællesskab at finde de bedst mulige løsninger og de pædagogiske og didaktiske tiltag, der er nødvendige ift. at møde morgendagens udfordringer og forsat udvikle den lærende organisation.

Solvangskolen har et stærkt pædagogisk og didaktisk fundament, hvor tillid, anerkendelse og tryghed mellem elever, lærere og pædagoger skal være til stede for at skabe de bedst forudsætninger både hos børn og voksne for at præstere optimalt og stå på tæer for at kunne gøre det en smule bedre end i går.

           Solvangskolen ved – Solvangskolen kan – Solvangskolen vil - Solvangskolen gør!

Nedenstående visionære ledertråde blev formuleret af skolen pædagogiske udviklingsråd tilbage i 2012, men ambitionen lever fortsat…

Solvangskolen og Solvang FFO skal være;

  • Blandt de bedste folkeskoler i Danmark, det naturlige første valg for distriktets børn, nyskabende og turde gå nye veje for skoleudvikling og udviklingen af fritidshjemspædagogikken for derigennem at understøtte børnene bedst muligt i deres læring og dannelse igennem den hele læringsdag fra 7-17.
  • En samlende enhed, hvor alle indgår i et tæt, forpligtende og udviklende samarbejde, så der sikres en helhed og sammenhæng igennem hele læringsdagen fra 7-17 og det samlede skoleforløb.
  • I konstant søgen efter bedre løsninger og hvor alle gør deres bedste for at blive bedre.
  • En organisation, hvor ledelsen har sat tydelige mål, der skaber retning. 

Solvangskolen skal ikke bare være en skole, men en lærende skole i alle led - for ingen er klogere end os alle!

VORES KERNEOPGAVE

Folkeskolens formål fremgår af Folkeskolelovens § 1, hvor uddannelse og (demokratisk) dannelse er omdrejningspunktet, hvilket indbefatter; kundskaber, færdigheder, videre uddannelse og kulturel-forståelse, elevens alsidige udvikling, stimulering af elevernes erkendelse og fantasi, så de derigennem får tillid til egne muligheder og derved for at tage stilling og handle videre i livet. Det er i det lys, at Solvangskolens definition på VORES kerneopgave skal læses ind i.

 

At uddanne og danne fagligt, socialt kompetente og livsduelige mennesker,

som en del af et læringsfællesskab og demokratisk samfund, hvor alle sikres deltagelsesmulighed!

[Formuleret af skolens pædagogiske personale efteråret 2016]

MÅLSÆTNINGER

Solvangskolen og Solvang FFO skal være en skole og fritidsordning…

  • Der kan tiltrække og fastholde de dygtigste lærere og pædagoger, som besidder en stærk pædagogisk relations kompetence, didaktisk ekspertise og tør påtage sig klasseledelsen.
  • Med et inspirerende læringsmiljø, hvor hverdagen fylder alle med oplevelser, viden og med en glæde ved at gå i skole og FFO.
  • Der bygger på et professionelt læringsmiljø båret af høj faglighed, teamsamarbejde og personlige kompetencer
  • Med en tydelig ledelse, der sikrer kvalitet i samtlige af organisations ydelser og sikrer at ressourcerne udnyttes bedst muligt ift. de mange forskelligartede opgaver
  • Hvor eleverne/børnene er trygge, således at de kan styrke deres selvværd og få mulighed for kreativt at udvikle deres forskellige kompetencer – faglige, personlige og sociale

 

ORGANISATORISKE KULTURELLE PEJLEMÆRKER

Vi har peget på fire bærende kulturer, som skal fungere som rygraden for Solvangskolens virke, for vi MÅ sammen skabe en forandringsparat kultur, der er båret af lyst, energi og motivation til at blive endnu bedre til at undervise, samarbejde og skabe en lærende organisation. Det skal ske igennem en fælles forståelse af vores kerneopgave og en skole og FFO med en stærk…

Samarbejdskultur som…

  • sikrer et professionelt læringsmiljø båret af et funktionelt teamsamarbejde, høj faglighed, stærk evalueringskultur samt et godt skole-hjem samarbejde.
  • sikrer at alle medarbejdere aktivt indgår i forpligtende arbejdsfællesskaber (team) omkring udviklingen af undervisningen, eleverne og indenfor skolens forskellige fagområder.

Læringskultur som…

  • understøtter alle eleverne i at udnytte deres potentialer bedst muligt og udvikler elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer igennem inspirerende læringsmiljøer og en varieret skoledag.
  • sikrer en undervisning, hvor fleksibilitet, differentiering og holddeling er en selvfølge.
  • sikrer den bedst mulige forberedelse til fremtiden med udgangspunkt i den enkelte elevs muligheder.

Trivselskultur hvor…

  • eleverne er trygge, således at de kan styrke deres selvværd og få mulighed for refleksion og fordybelse og derved kreativt udvikle deres forskellige kompetencer – faglige, personlige og sociale.
  • medarbejderne respekteres og anerkendes som fagprofessionelle, således at de få mulighed for at udvikle deres forskellige kompetencer.
  • fællesskab i forskellighed er en styrke, og hvor åbenhed, ansvarlighed, respekt og tolerance er grundlæggende værdier.
  • alle oplever, at de er værdsatte, ligeværdige og en del af fællesskabet.

IT-og mediekultur hvor…

  • digitale medier er en del af undervisningen og anvendes på mange måder ift. at understøtte elever med særlige behov og som understøttelse af en differentieret undervisning.
  • videndeling og fælles udveksling af digitale UV-forløb etableres og derigennem skabes grobund for en redidaktisering og tænkning i fagrækken.
  • udviklingen af lærermidler igennem digitaliseringen vil skabe nye muligheder og ændre den traditionelle opfattelse af UV-midler.

SKOLENS ORGANISERING - DEN 2-DELTE SKOLE

Folkeskolens berettigelse kan indsnævres til at skabe optimale vilkår for læring inden for de lovgivningsmæssige rammer, Folketinget sætter, og den økonomiske ramme kommunalbestyrelsen udstikker. Med det in mente og som skolens ledelse er det vores ansvar og ambition at skabe de mest optimale og meningsfulde betingelser for elevernes læring, hvorved den måde vi organiserer skolen, medarbejderne og ledelsen på i vores optik er af afgørende betydning for at lykkes, så vi sikrer;

              

Alle børn og unge skal trives, udvikle sig og lære ud fra deres individuelle 

forudsætninger og som en den del af sociale fællesskaber.

(Vision for børn- og ungepolitik i Furesø Kommune)

 

Solvangskolen er organiseret i to læringsmiljøer hhv. børnemiljø [0.-5.kl] og ungemiljø [6.-9.kl.] byggende på en argumentation for, at den afdelingsopdelte skole organiseret i to afdelinger og ikke tre [indskoling // mellemtrin // udskoling], som størstedelen af de danske folkeskoler i dag forstår ved den afdelingsopdelte skole, tjener til fordel for elevernes samlede læringsforløb.

 

I den 2-delte skole, er bredden i lærersammensætningen i de to miljøer større og herved opstår der implicit en bedre mulighed for at kunne tilgodese linjefagsdækningen indenfor afdelingerne, hvilket vil afstedkomme et større professionelt råderum ift. at arbejde med elevernes læring over længere tid, bedre relation/kendskab og sammenhæng til eleverne samt bedre mulighed for at skabe fælles rød tråd, fagligt og socialt, igennem hele skoleforløbet.

 

Herudover kalder de skærpede krav til elevernes læring/resultater og trivsel på en anden kontinuitet og sammenhæng, hvilket den 2-delte skole i vores optik skole tilbyder. Vi fastholder derfor tænkningen om at aldersspecialisering er en nødvendighed for skolens fagprofessionelle kan tilbyde eleverne det bedst mulige afsæt og forudsætninger for  [ud]dannelse. Herudover finder vi essentielt at eleverne igennem deres samlede skoleforløb møder forskellige tilgange til undervisning, metoder og læring. Derfor holder vi fast i at ét afdelingsskift efter 5. klasse og det at få nye lærere giver eleverne en god mulighed for at blive set med nye øjne og få ny en rolle inden eleverne går i pubertet og derved er under ombygning for en stund.

 

Siden 2006 har vi haft et skærpet fokus på inklusion, hvilket gør, at elevgruppen i dag er langt mere heterogen og kalder på en anden pædagogisk praksis og kontinuitet end tidligere. Inklusionsindsatsen kan qua et længere læringsforløb sammen med de samme voksne, kan bedre følges til dørs, da indsatser kan fastholdes af ”de samme” i længere tid - og derved minimere, at (tavs)viden og indsatser ændres eller i værste fald går tabt ved overlevering. Tidligere foretog vi skiftet både efter 3. og 6. kl. dvs. men Ved at fjerne ét tilsigtet lærerskifte, vil det skabe større kontinuitet for elevgruppen (og forældrene) og den faglige progression.

 

Vi er dog bevidste om, at hver gang eleverne oplever et lærerskifte vil det skabe ”uro”, både hos elever og forældrene. Nye relationer skal opbygges, nye forventninger/regler, kulturer og praksisser skal læres og genforhandles, og det tager tid og kan være vanskeligt særligt for de sårbare elever. Skolens MED-udvalg og ledelse har derfor udarbejdet en tydelige procedure, nogle klare rammer og forventninger til hvordan vi samarbejder omkring overlevringen fra 0. kl til 1. kl. og fra 5. kl til 6. kl.

LYDEN AF LÆRING

Solvangskolens tilgang til læring tager afsæt i Furesø Kommunes fælles læringssyn som skal IKKE forstås ikke som en endelig opskriftsom, men derimode som et fundament og en ramme, der skal give mening i praksis. Herved skal læringssynet fortolkes og forstås før det kan spejles ift. lokale kulturer

I Furesø skal læring forstås som en relationel proces, der foregår i praksisfællesskaber og i forskellige kontekster. Læring sker, når børn og unge deltager aktivt, opstiller hypoteser, eksperimenterer, forstyrres og innoverer. Læringen bliver forstærket, når den opleves meningsfuld og kobler sig til det, der engagerer barnet og den unge. Herved viser læringen sig som konkrete erkendelser, erfaringer, færdigheder og kompetencer samt evnen til at reflektere over egen læring

Gennem læring er det målet, at børn og unge udvikler:

  • Faglige kompetencer: At vide og kunne - viden, forståelse og færdigheder à Faglige resultater, fx eksamenskarakterer
  • Personlige kompetencer: At ville - motivation, følelser, vilje og engagement à Motivation, selvstændighed, ansvarlighed, mødestabilitet, valgparathed,
  • Sociale kompetencer: At gøre - handlekraft, kommunikation og samarbejde à Samarbejdsevne, respekt, tolerance

Herved er det essentielt at forstå børns og unges læring, som udtrykt i faglige, personlige og sociale kompetencedimensioner og der er en ligevægt mellem de tre kompetenceområderne, hvilket afspejles i modellen.

I Furesø skal vi have fokus på børns og unges progression, hvor feedback og feedforward er integrerede metoder i den professionelles praksis. Herudover er vi på Solvangskolen også optaget af variation, faglighed, differentiering, fordybelse, kreativitet og den legende læring som værende en del af et righoldigt skoleliv, så alle uanset deres forudsætninger og på tværs af sociale skel tilbydes de bedst mulige forudsætninger og et afsæt for et righoldigt liv med uddannelse og dannelse. Det er den enkelte elevs progression der skal være afsættet for handling med fokus på barnets potentialer og kompetencer. Vi skal have høje ambitioner på alles vegne og tager afsæt i VORES fælles definition på læring;

Elevens lærings- og videnskonstruktion tager afsæt i zonen for nærmeste udvikling og finder sted både alene og i samarbejde med andre via aktiv deltagelse, en alsidig og praksisnær tilgang i undervisningen.

[Formuleret af skolens pædagogiske personale efteråret 2016]

Vores definition på kerneopgaven og læring SKAL fungere som afsæt/mindset ift. vores handlinger valg og fravalg. Med ovenstående in mente bliver dannelse er det langsigtede mål for læringen, hvilket vi i Furesø forstår ved;

At man som barn og ung aktivt deltager og forankrer værdier og viden i sin egen personlighed. Det skaber retning i forhold til at agere som et hensynsfuldt, kritisk, demokratisk menneske i en global verden.

[Ovenstående er uddrag af det fælles læringssyn i Furesø og Skolens egne definitioner]

Læs mere på Furesø Kommunes hjemmeside [LINK]

EVIDENS MED IND I VIRKELIGHEDEN SOM AFSÆT FOR PRAKSIS

Det siger sig selv, at kompetente lærere/pædagoger er den afgørende faktor for elevernes udbytte af undervisningen dvs. lærere/pædagoger der besidder pædagogisk relationskompetence (evnen til at skabe et godt miljø), har didaktisk ekspertise (evnen til at planlægge undervisning og formidle det faglige stof) og udøver aktiv klasseledelse (evnen til at lede, sætte sig igennem og skabe arbejdsro). Med andre ord er det lærere/pædagoger, som er dygtige ledere i klasserummet, har en god relation til sine elever, har struktur på undervisningen og gode fagdidaktiske kundskaber, som skaber de bedste resultater.

Vi ved fra forskningen at følgende tegn har afgørende betydning for elevernes læring. Vi er dog bevidste om at det er lettere sagt end gjort og derfor skal nedenstående ikke læses som en tjekliste, men tegn og ledetråde, når vi reflekterer, samarbejder, udvikler praksis og sammen står på tæer, så vi lykkes endnu bedre i dag end i går;

  • Klar struktur & indholdsmæssig klarhed: ved eleverne, hvad de skal lære – og hvorfor? Er der en rød tråd? Ved eleverne, hvad de skal lære – og hvorfor?
  • Ægte læretid: Hvor lang tid bruges reelt på det faglige stof?
  • Læringsfremmende arbejdsklima & meningsdannende kommunikation: Er der skabt mulighed for, at alle tør komme til orde, kan deltage aktivt og bringe elevernes forforståelse i spil?
  • Metodemangfoldighed & individuelle hensyn: På hvor mange måder kan de arbejde med dette stof? Hvor mange skift er der i undervisningen? Hvordan sikres, at alle er med og bliver passende udfordret?
  • Transparente præstationsforventninger & intelligent træning: Hvad er et godt stykke elevarbejde? Og ved eleverne det? Hvad skal repeteres?
  • Stimulerende læringsmiljø: Hvad er der gjort for, at de fysiske rammer understøtter læringen?

FOLKESKOLEREFORMENS MANGE DELELEMENTER - SÅDAN

Med Folkeskolereformen blev fokus flyttet fra lærerens undervisning til resultatet af undervisningen, nemlig elevernes læring. I praksis indebærer det et fokus på, at alle skal udfordres i forhold til deres potentiale og udvikle deres kompetencer gennem arbejdet med mange forskellige opgavetyper og -niveauer.

Understøttende undervisning, faglig fordybelse og lektiecafé
Solvangskolens definition på understøttende undervisning, faglig fordybelse og lektiehjælp;

Den understøttende undervisning skal supplere og understøtte den fagdelte undervisning og forskellige tilgange til læring ved at give eleverne mulighed for fordybelse, afprøvning og træning af faglige færdigheder og kompetencer.

Det betyder for os...

  • At der fokuseres på de kompetencer eller forforståelser eleverne har brug for at udvikle, for at kunne deltage i de faglige fællesskaber
  • At eleverne gives rum til efterbehandling, fordybelse og mulighed for alene eller i samarbejde med kammeraterne nå læringsmålene og får hjælp til lektier*
  • At eleverne får mulighed for at få feedback på eget arbejde enten individuelt eller i grupper.
  • At eleverne gives mulighed for at arbejde videre med eget fokus.
  • At der er mulighed for feedforward dvs. forberedelse til kommende undervisning – hvad skal eleven arbejde med.
  • At der skabes mulighed for holddannelse på tværs af klasser og årgange periodevis i dele af den understøttende undervisning og faglig fordybelse fx ved omlægning af holdtimer

Vi skal give eleverne mulighed for at lære på forskellige måder, hvor kobling mellem teori, praksis og undervisning styrkes gennem en varieret og differentieret læringstilgang, hvor bevægelseselementet kan indgå.

Eksempler:

  • Kompetencefag (K-fag) // Værkstedsundervisning // Planlagte læringsaktiviteter med fokus på et eller flere læringsområder, hvor bevægelse kan indgå // Læringsaktivitet med fokus på forskellige læringstilgange – f.eks. lære at lære, tilegnelse af metoder herunder gruppearbejde, fremlæggelse, individuelt arbejde mm.

Vi skal understøtte elevernes alsidige udvikling, motivation, trivsel og mulighed for træning af sociale færdigheder og kompetencer i sociale fællesskaber.

Eksempler:

  • Trivselsaktiviteter // Klassens time //klassemøde // Elevrådsarbejde // Timeløse fag

Vi har i skoleåret 2017-18 igen fået mulighed for at afkorte skoledagen dvs. konvertere dele er den undersøttende undervisning til hold-timer med to voksne i undervisningen [lær/pæd]. Alle årgangsteams skal derfor fra  skoleårets start planlægger/indtænke disse timer, så de bruges kvalificeret ind i et lærings- og trivselsmæssigt perspektiv.

Bevægelse i undervisningen

Nedenstående definition og progressionstænkning skal betragtes som et fælles afsæt for Solvangskolens pædagogiske praksis og arbejde med bevægelses i undervisningen for skolens elever igennem hele skoleforløbet.

Bevægelse og motion i undervisningen på Solvangskolen skal forstås som;

Elever skal bevæger sig i løbet af skoledagen på mange forskellige måder, for derigennem at øge deres læringsudbytte og sundhed.

Det skal ske ved...

  • Kropslig udfoldelse i løbet af skoledagen ved fx, motionsbånd, brain/power breaks, fysiske samarbejdsøvelser, massage, lege mv.
  • Fysisk aktiv læring, der meningsfyldt understøtter læringsmålene for de enkelte fag.

[udarbejdet af skolens pædagogisk udviklingsråd – juni 2015]

Læringsmål i undervisningen

På Solvangskolen er læringsmiljøet bygger op omkring tydelige læringsmål, som er kendte af både lærere, pædagoger, elever og forældre. Læringsmål som fungerer som styringsredskab for elevernes læring og kvalificerer lærerens og pædagogens valg af indhold, metode og materialer.

Tydelig læringsmål på Solvangskolen skal forstås som...

  • Lærernes og pædagogernes valg af aktiviteter, metode og materialer kvalificeres, når det sker med afsæt i konkret opstillede og tydeligt formulerede læringsmål. Arbejdet med tydelige læringsmål kvalificerer ligeledes opfølgningen og evalueringen på elevernes læring i forhold til feedback og feedforward.
  • Eleverne gøres bevidste om egen læreproces, succes og fremskridt, når læringsmålene er kendte. Herved skabes rum for at eleverne tager aktivt medansvar for egen læring og at lære at lære.

[udarbejdet af skolens pædagogisk udviklingsråd – juni 2015]

Arbejdet med læringsmål i fagene betyder ikke, at der skal laves individuelle læringsmål for hver elev i hver time eller hver time skal have et konkret læringsmål, men det er væsentligt i relationen til indsatsområdet og forventningerne hertil er, at man som lærer/pædagog er i stand til at formulere et konkret læringsmål i en form, så eleverne ved, hvad læringsmålet med et givent fagligt indhold er.

Arbejdet med tydelige læringsmål gør det dog langt nemmere at lave en evaluering af sin undervisning og give eleverne feedback - til sammen afstedkommer disse tre elementer øget læring.

Den åbne skole

Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund ved at inddrage erhvervsliv, idrætsforeninger, musik- og billedskoler, museer eller andre foreninger - herunder også i lokalsamfundet. Det er skolens bestyrelse der har fastsat principper for den åben skole.

Samarbejdet omkring den Åbne skole på Solvangskolen vil, udover vores hidtidige samarbejde med det omgivende samfund, være åbne overfor alle muligheder for samarbejde med erhvervsliv, idræts- og kulturinstitutioner - herunder også i lokalsamfundet i Furesø Kommune.

En af mulighederne er at tage afsæt i den regionale onlineportal www.skolenivirkeligheden.dk, hvis sigte er at tilbyde et samlet overblik over muligheder for samarbejde med det omgivende samfund og inddragelse af lokale samarbejdspartnere i den daglige læring.

Herudover har vi etableret Solvangskolens ”forældrebank” med kvalificeres læringstilbud [LINK], som skolens forældre udbyder. Vi vil meget gerne udbygge denne tilbudsvifte, så hvis det er noget for DIG – læs her [LINK]

LÆRING OG TRIVSEL GÅR HÅND I HÅND

Alle folkeskoler skal have et værdiregelsæt og en antimobbestrategi. Et værdiregelsæt er et dokument, der sætter ord på skolens kerneværdier. Dokumentet skal derfor være en pejling for god adfærd – både blandt personale, ledelse og elever. Herudover skal antimobbestrategien udstikke fælles retningslinjer for arbejdet med mobning ved at beskrive, hvordan skolen vil forebygge og håndtere mobning.

Det er skolebestyrelsen, der har det overordnede ansvar for at fastsætte skolens ordensregler og værdiregelsæt, herunder en antimobbestrategi gældende for hele skolen som skal være retningsgivende for god adfærd på skolen. Heri skal skolen beskrive, hvordan man ønsker at sikre et psykisk godt undervisningsmiljø præget af respektfulde relationer blandt eleverne og mellem elev og lærer/pædagog.

Værdiregelsættet skal også suppleres af et sæt ordensregler, der beskriver, hvordan man opfører sig på skolen i en række praktiske situationer.

  • Solvangskolens trivselspolitik & antimobbestrategi [LINK]
  • Solvangskolens ordensregler [LINK]
  • Børnemiljøets adfærdregler [LINK]
  • Ungemiljøets adfærdregler [LINK]

STRATEGISKE OVERVEJELSER - SPOR IND I FREMTIDEN

”At være et skridt foran og tænke i helheder”  (Kurt Klaudi Klausen)

For at lykkes, når vi arbejder strategisk, handler det om at gøre en forskel og konstruere inddragende udviklingsprocesser, så de enkelte medarbejdere og teams har frihed og kompetence til at søge de bedste løsninger og træffe de rigtige beslutninger tæt på praksis – Vi skaber løsninger sammen!

Vi er bevidste om at det ikke vil være ledelsens udtænkte strategi, der bliver resultatet, men de handlinger, som skaber mening, der kommer til at udgøre den reelle strategi. Oversat betyder det for os, at strategi nærmere er spørgsmål om motivation og vedholdenhed end om at forudse fremtiden inde i hovedet. Parallelt hertil forudsætter en god strategi evnen til improvisation, som forudsætter variation og kreativitet i organisationen. Med andre ord må strategien ikke være rigid, da det vil underminere mulighederne for at agere varieret og kreativt og derved kan fastlåse organisationen og dens handlemuligheder. Som ledelse må vi derfor understøtte, at medarbejderne tør og kan improvisere, og at organisationen har en varians af medarbejdere, der kan skabe gode svar på de strategiske udfordringer. For at det lykkes, kræver det en kultur, der understøtter dette og en kultur, der udfordres af de forandringer, som organisationen gennemløber.

Som tidligere skrevet arbejder vi ud fra devisen: Vi ved. Vi kan. Vi vil. Vi gør. Det strategiske blik handler især om, hvad vi vil. Her sætter vi en fælles kurs for skolens strategiske arbejde. Til hvert af indsatsområderne er der lagt handleplaner, som beskriver, hvordan vi gør. Vi vil løbende tage dokumentet op til revision for at sikre, at pejlemærker og prioriteter holder stik. Afsættet for vores handlinger og tiltag vil overordnet være Folkeskolereformens tre målsætninger.

  • Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Solvangskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.
  • Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Solvangskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
  • Elevernes trivsel skal øges. Tilliden til og trivslen på Solvangskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Tidshorisonten for vores strategiske områder er 2 år. Det er skolens ledelse der har det overordnede ansvar, men for at lykkes kræver det stor medindragelse, åbenhed og lydhørhed ift. personalet.

SOLSIKKEN - SKOLENS RESSOURCECENTER

Solsikken er skolens ressourcecenter ift. fagligstøtte og trivselsmæssige indsatser. Solsikken er inddelt i fire områder dansk, matematik, trivsel og dansk som andet sprog. Hvert område har én eller to vejledere og en række SOL-lærere tilknyttet. I Solsikken arbejdes der på to niveauer;

  • Særlige indsatser betyder særligt tilrettelagte og specifikke forløb for én eller flere elever dvs. forløb, der rækker udover de faste forløb fra årshjulet. Her er det den pågældende faglærer der udarbejder en indstilling og der udarbejdes en handleplan.
  • Faste forløb er alle prædefineret med et særligt fagligt indhold og er en del af fagområdets årshjul, som enten lærer eller vejleder ansøger om.

Det er den enkelte lærer/årgangsteam der efter aftale med hjemmet indstiller et barn til Solsikken mhp. at få igangsat en indsats. Solsikken følger skoleåret fire perioder, hvilket vil sige at en indsats typisk varer 10 uger og der koordineres/fordeles indsatser fire gang årligt.

For at vi lykkes med Solsikken kræver det et udvidet og forpligtende samarbejde mellem hjemmet, SOL-lærerne og det indstillende lærerteam, både før, under og efter endt indsats.  SOL-lærerne kommer ikke og ”fikser problemerne”, men giver et fagligt løft, som skal bæres med ind og forsat arbejdes med i den daglige undervisning og i hjemmet. Derfor munder alle særlige indsatser og faste forløb ud i nogle aftaler med lærerteamet i forhold til hvordan der arbejdes videre med eleven i klassen og hvordan forældrene til barnet kan støtte op der hjemme.

MEDUDVALG - MED FOR MEDINDFLYDELSE OG MEDBESTEMMELSE

MED står for medindflydelse og medbestemmelse. Det er MED-udvalget, som skal varetage alle sager omkring arbejdsforhold, samarbejdsforhold, personaleforhold og arbejdsmiljøforhold.

Arbejdsmiljørepræsentanterne er en integreret del af MED-organisationen. I MED-udvalget arbejdes der bl.a. med retningslinjer, som skal forstås som en aftale om, hvilke procedurer/fremgangsmåder eller indhold, man følger på et givent område. Medbestemmelsen ligger i, at medarbejderne via retningslinjer er med til at bestemme, hvordan lederen og evt. andre ansatte skal agere på nogle områder, hvor lederen ellers ville have den fulde kompetence til selv at træffe beslutninger om dette. Derfor er det via aftalte retningslinjer muligenheden for medbestemmelse om arbejds- eller personaleforhold samt sikkerheds- og sundhedsarbejdet findes. Retningslinjer er bindende for såvel ledelse som medarbejderrepræsentanter. Retningslinjerne er til intern brug. Vi har bl.a. retningslinjer for:

Fagfordeling // Skemalægning // Afholdelse af 6. ferieuge // Modtagelse af nye medarbejdere og elever // Skoledagens opbygning // Samtaler mellem skole og hjem // Skoledagens opbygning // Tilstedeværelse // Vold og Trusler // Mobning

På Solvangskolen har vi valgt at sammensætte vores MED-udvalg, så både FFO og skole er repræsenteret ved både en TR-rep. og AMR-rep. fra begge faggrupper. Herudover er ledelsen repræsenteret ved skoleleder, souschef og afdelingsleder for Solvang FFO. Herudover er der en medarbejdere rep. som findes ved valg hvert andet år.

MED VENLIG HILSEN

På Solvangskolen er det måske nok kun eleverne, der kan gå på vandet, men vi gør alle forsøget, og vi bilder os selv ind, at vi indimellem lykkes :-) Vi vil dog dagligt gøre vores bedste for at alle kommer tørskoet i land og vil altid have en redningskrans klar til store og små, hvis vi kommer ud på for dybt vand, hvor vi ikke kan bunde.

De bedste hilsner

Solvangskolens ledelse

 

LYST - LIV - LEG og LYDEN af LÆRING - på mange måder!